Gennemse Kategori

Blog

maling-af-facaden-tips

5 tips til dig der maler facaden

Står du og skal have malet facaden:

Tanken om at skulle male facaden kommer ofte når solen skinner og varmen begynder at melde sig. Det er nu du ofte går i gang med at male husets facade, træværket i haven eller andet udendørs du måtte have.

Disse 10 tips er til dig som vil gøre noget ved tingene og dertil gøre det ordenligt. Lavet i samarbejde med Malermester Brigsted Hansen

 

  1. Mal når vejret er varmt

    Det er altid en god ide at male udendørs når det er lunt i vejret, det har nemlig sine fordele bl.a. at malingen tørre en del hurtigere. Du kan derfor nå at male flere lag på en og samme dag.

  2. Rengør facaden

    Start altid med at rengøre det område du ønsker at male. Du kan ved hjælp bruge en højtryksspuler og give facaden god tid til at tørre, før du maler den. Lad træværket tørre i en til to dage (varmt vejr) Ved at være grundig i sine forbehandlinger, sikre du dig det bedste resultat og lang levetid .

  3. Vælg farve med omhug

    Uanset om du vil bruge samme farve som du allerede har på facaden, eller om du ønsker at få en ny farve, bør du ikke træffe hurtige beslutninger. Du skal være grundig ved farvevalg, du skal undersøge forskellige farver fra forskellige farveforhandlere, eller store varehuse som fx. Bauhaus eller lign. Er du et maler firma så vælg en leverandør af høj kvalitet. Kig altid på hvordan farven passer sammen med sine omgivelser, det kunne fx være naturen, eller bygningerne omkring. Hvis du bor i rækkehus, så sørg evt. for at se om i ikke skal have samme farve hele rækken, så der ikke sker de helt store farve udsving.

  4. Udnyt andres succeser og fejl

    Som let beskrevet ovenfor i tip nr. 3 så tag et kig på de andre i dit område og få den bedste inspiration. Du skal aldrig kigge i flotte magasiner, da de ikke er virkeligheden. Gå en tur i nabolaget og få inspiration til din næste opgave.

  5. Test mal altid

    Få altid en farve prøve med hjem, inden for maler hele facaden, for at se om det er den farve som i ønsker, når den bliver set i virkeligheden.

    Synes du opgave er for stor og uoverskuelig? Så kan du altid tage fat i din lokale malermester. Jeg har fx. et godt samarbejde med min lokale mastermester på Amager

    – Julie

 

 

 

 

 

 

 

loungesæt

Møbler til haven

Hej kære følgere!

Så fik vi valgt træbeskyttelse til skuret, og købt tag. Valget faldt på en oliebaseret træbeskyttelse med sort farve i, så det samtidig fungerer som maling. Skuret skal have en gang om året med det, og så burde det kunne holde i rigtig mange år uden problemer. Vi har besluttet os for, at der bliver bygget et skelet til taget i træ, og så bliver der lagt nogle kraftige tagplader på. Mellem tagpladerne og skelettet isolerer vi godt, så skuret bliver frostfrit og samtidig så vi under at eventuelt sne der fyger ind.

Ud over skuret, er vi også begyndt at snakke om, hvilke møbler vi skal have købt til terrasserne. V har nogle forskellige idéer til ”temaer” så vi får lidt blandet. Jeg vil prøve at forklare det for jer, så godt jeg nu kan:

loungesæt

På den sydvendte terrasse skal de op af husets mur stå et lounge/sofasæt med plads til ca. seks personer og så kommer der en markise om vi kan køre ud. Selve møblerne bliver enkelte moduler vi så sætte sammen – på de måde får vi det præcis som vi ønsker, og får udnyttet pladsen bedst muligt. Dette arrangement er tiltænkt de lækre sommerdage og aftener til hygge med lidt let mad og lækre vin eller drinks – det bliver så fint! Vi får nok også en terrassevarmer hen i det hjørne, så vi kan have markisen ude og varmen tændt – så kan vi selv på en dansk sommeraften sidde længe ude og hygge os. På midten af den terrasse vil vi gerne have et stort, lækkert bord med plads til 10 personer rundt om og så med mulighed for en parasol i midten. Det er ved siden at dette bord vi vil placere vores nyindkøbte gasgril, så man rigtig kan sidde og hygge, spise noget god mad og stadig være tæt på grillen. Vi kommer også til at få fire lækre liggestole, så vi rigtig kan sole os når solen endelig vælger at kigge frem – og grundet de to store terrasser, har vi sol fra morgen til aften.

Til både loungesæt, det store spisesæt og til liggestolene skal vi have købt nogle lækre, bløde hynder. Vi har aftalt, at holdealle hynder nogenlunde ens i farven, så der på den måde bliver holdt et ensartet tema. Selve møblerne bliver dog også alle sammen holdt i mørkegrå, og meget af det i ”flet”. Bordet vi får er i et meget tungt, men vedligeholdelsesfrit materiale som hedder fibercement. Det er super flot, og så er det bare nemt at holde – ikke som træ der skal have olie en gang om året for at holde sig pænt.

På begge terrasser får vi i øvrigt stillet hyndebokse, så det er super nemt at pakke hynder og tæpper mv. Væk inden man går indenfor. Et smarte er, at disse hyndebokse er vandtætte og man derfor ikke behøver at tænke over vejret når vores ting bare ligger i dem. Derudover er de sammen grå farve som resten af møblerne, og det giver derfor et meget gennemført look.

Der vil senere komme et indlæg, hvor vi går lidt mere i dybden med de enkelte møbler.

Knus, J

haveoraklet vandkande

Gode råd til vanding

Er du typen som har mange planter stående? Både udendørs såvel som indendørs? Det kan være du har dem placeret i krukker eller i bede i haven? Ikke desto mindre er det helt fundamentalt vigtigt, at du passer og plejer dine blomster og planter – for ellers vil de visne. I dette indlæg har vi allieret os med en kyndig fagperson, som har grønne fingre, der gerne vil gøre os lidt klogere på haven.

haveoraklet vandkande

Husk at vand dine blomster i tørkeperioder

Selvom det efterhånden hører sig til sjældenhederne, så kan vi i Danmark godt få perioder – henover sommeren – hvor haver og marker virkelig er i underskud af regn. Det er dels et problem for landmanden, hvis høst kan gå i vasken, men også for os haveejere hvor mange stauder, roser og løgblomster pludselig har dårlige betingelser for at gro og se nydelige ud. Ved perioder med lidt – eller næsten ingen – regn er det passende at benytte sig af en funktionel vandkande, så dine have igen kan blive frodig.

Der findes et stort udvalg af forskellige slags vandkander. De varierer i størrelse, såvel som de varierer i farve, design og egenskaber. Alt efter hvor mange planter og blomster man har i sin have, så skal man nøje overveje, hvor stor en vandkande, man har brug for. Det siger sig selv, at hvis man har en stor have – på over 2000 kvadratmeter – med tilhørende mange bede, så har man nok ikke brug for en 1 liters vandkande men gerne en på 10-20 liter. Omvendt hvis man har en mindre have – med tilsvarende få blomster og bede – så har man nødvendigvis ikke brug for en stor vandkande.

Blomstertyper og placering

Hvor dine planter og blomster er placeret i haven, har også en stor betydning for, hvor meget vand de skal have. Hvis dine planter eksempelvis står i direkte solskin hele dagen, uden nogen som helst former for skygge, så har disse planter og blomster meget nemmere ved at se sløve ud; og det kan medføre at de visner. Derfor er det yderst vigtigt, at fokusere på at få vandet disse planter, så de kan se flotte og frodige ud. Der er imidlertid ikke nogen grund til at give sig i kast med at vande store træer og buske i tørre perioder. Det skyldes, at disse har et dybt og robust rodnet, som sikrer at de har rigeligt med vandforsyninger fra undergrunden.

Hvis man har en køkkenhave, så er det også meget vigtigt at få vandet denne. Hvis ens grøntsager skal få den helt rette saft og kraft, så har de behov for meget vand; og det gælder især i perioder med lidt eller næsten ingen regn. Hvis man ovenikøbet ligger inde med et drivhus, så vil den højere temperatur derinde sørger for, at der sker en hurtigere fordampning, hvorfor det er ekstra vigtigt at få vandet sine agurker, tomater og hvad man ellers typisk har inde i sit drivhus med en vandkande. Der findes mange forskellige havecentre, hvor man få råd og vejledning om vanding af blomster i tørre perioder. Der findes også en serviceminded webshop i Viborg, Hokuskrokus, hvor man kan få kyndig råd og vejledning.

Knus J&S

vitaminer jeg ikke kan leve uden

Sad forleden dag og tænkte over, hvornår jeg egentlig sidst havde haft en sygedag. Det gik pludseligt op for mig, hvor længe siden det var. Jeg har ikke haft en sygedag i halvandet år, og jeg plejer at have et dårligt immunforsvar med op til flere sygedage om året. Så fik jeg anbefalet at begynde at tage vitaminpiller – det har jeg nu ikke rigtig rørt siden jeg var et barn,  med de der multivitaminer man kunne tygge og smagte af jordbær.

Jeg rådførte mig med min veninde, der anbefalede mig at tage vitaminpiller, og om hvilke vitaminpiller jeg skulle købe – der findes jo et hav af variationer, og ikke mindst findes der et utal af forskellige brands, der forsøger at sælge vitaminpiller.

Min veninde bad mig kigge på udvalget inde på VITAVIVA, og så kigge lidt på de forskellige produkter og læse mig frem til det, der lyder interessant for mig.

Jeg fandt frem til et multivitamin, som dækker lidt af det hele. Derudover vil jeg gerne have ekstra C-vitamin, som hjælper på immunforsvaret og giver en lang række andre fordele. Foruden C-vitamin, så købte jeg også D-vitamin. Jeg læste lidt om D-vitamin, og jeg fandt ud af, at det var faktisk super vigtigt, især når vi bor her i Danmark, hvor der slet ikke er solstråler nok til at få D-vitaminer nok igennem solen. D-vitaminen hjælper på mit sukkerniveau, energiniveau og mit humør – det er et af de vitaminer jeg faktisk er blevet allergladest for, da jeg absolut kan mærke en forskel på mit energiniveau og humør.

Da jeg også er meget aktiv og dyrker en del sport, så læste jeg mig frem til, at magnesium skulle være rigtig godt. Jeg kan mærke hvordan at jeg får en bedre nattesøvn, og mine muskler restituere bedre efter jeg er begyndt at tage et tilskud af magnesium. Det giver også stærkere knogler og holder et normalt blodtryk.

Det er sådan min kombination af vitamintilskud fra Vitaviva ser ud, og jeg må ærligt indrømme at jeg føler mig langt sundere i kroppen. Mit energiniveau er fantastisk, og som jeg startede ud med at skrive, så er jeg stort set aldrig syg mere. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det har meget at gøre med, at jeg er begyndt på disse vitaminpiller. Selvfølgelig forsøger jeg også at spise en sund kost, og holde mig aktiv – men vitaminpillerne er et super godt supplement, der gør det hele meget lettere.

haveoraklet

Omlægning af haven – første skridt

Hej kære følgere!

Så blev det tid til det første blogindlæg – hvor har vi glædet os. Denne gang sidder vi sammen og skriver, men fremover vil vi også skrive nogle indlæg hver især.

Vi har nu brugt de sidste måneder inde i huset med istandsættelse, så vi forhåbentligt snart kan flytte ind. Vi er dog ved at være så langt, at Jens og Søren står for resten alene indenfor, og vi tøser kan begynde på haven. Det er en stor, men meget gammel have som trænger til en kærlig hånd og omlægning. På nuværende tidspunkt planlægger og tegner vi, inden vi rigtig kan gå i gang med alt det sjove!

haveoraklet

Der skal laves to nye terrasser, så vi altid har et sted med sol uanset tidspunkt på dagen. Planen er, at der skal være solsenge og selvfølgelig nogle havemøbler vi kan sidde og spise og hygge ved – og så skal vi selvfølgelig have nogle hyggelige blomster. Vi har snakket om, at lave et lille hjørne i haven med grøntsager, kartofler og krydderurter – det kunne være så lækkert med hjemmedyrkede grøntsager til hyggelige grillaftener og så selvfølgelig krydderurter.

Den store græsplæne skal også omlægges, så den igen bliver plan og fyldt med lækkert græs. Vi starter op med, at der kommer enfræser og så jævner vi haven med jorden, så vi rigtig kan starte på en frisk! Når det er gjort får vi målt op til de to terrasser og til blomsterbede, så vi kan klargøre græsplænen. Den skal både planes ud og så skal der sås græs – og så håber vi, at fuglene lader frøene ligge, så de kan tage fat og blive fine grønne, så vi kan få en blød og lækker græsplæne som vi kan hygge os på.

Terrasserne bliver helt simple med små gårdfliser hvor vi lægger en ”ukrudtsdug” under, så vi slipper for at skulle luge mellem alle fliserne. For at pynte terrasserne har vi snakket om, at få nogle fine, store blomsterkrukker op med en masse fine farver. Som overdækning på terrasserne bliver det enten nogle store parasoller og ellers så får vi lavet et ”sejl” som vi kan sætte op for at skabe skygge eller hvis det regner.

Vi når nok ikke at få så meget glæde af haven denne sommer, da det jo allerede er juni måned nu, og det kommer til at tage tid at få haven helt på plads. Men så kan vi glæde os til næste sommer, hvor vi rigtig kan få udnyttet det hele! Målet er derfor også, at vi bliver 100% færdige med begge terrasser, alle blomsterbede, køkkenhaven og så selvfølgelig græsplænen. Vi skal forresten også have bygget et lille skur i haven, hvor vi kan stille alle møbler og redskaber ind om vinteren – skuret skal også nå at blive færdig denne sommer. Men vi er ret sikre på, at vi nok skal nå det!

Nu skal vi ud og vælge de endelige fliser til terrasserne, kigge efter træ til skuret og så måske tage et lille kig på mulige havemøbler – vi skal nok få skrevet et indlæg om det hele, en af dagene!

Knus J & S