Sprøjtemaling kan give nyt liv i indretningen

Hjemmet er vores helle. Her tilbringer vi en stor del af vores liv, og det er derfor vigtigt at have et hjem, der giver os ro og inspiration, og som afspejler, hvem vi er. Det kan dog være svært, når ens møbler begynder at se slidte ud, men det behøver ikke at koste dig dyrt, når du trænger til en opfriskning derhjemme. Med sprøjtemaling kan du både puste nyt liv i gamle møbler og få et udtryk og en farvepallet, der passer til lige netop din stil.

Sprøjtemaling i en farve der passer til dit hjem

Hvis dine møbler ikke passer ind i den indretningsstil, du ønsker i dit hjem, kan du med fordel vælge at male dem i en farve, der falder i din smag. Sprøjtemaling af møbler kan nemlig give et helt nyt og personligt udtryk derhjemme.

Det vil med sprøjtelakering være nemt at holde sig til én farvepallet. På den måde kan du også vælge at male for eksempel dit spisebord og dine spisestole i samme farve, så de får et mere ensformigt look. Du kan selvfølgelig også vælge at give dine møbler en ny farve, hvis du trænger til forandring i hjemmet.

Pust nyt liv i gamle møbler

Du kan også friske dine gamle møbler op. De kan nemlig sagtens være gode endnu, selvom de måske har fået slidmærker eller malingen er begyndt at skalle af. Lige netop det er der nemlig råd for. Med en sprøjtelakering kan man slibe ridser ned og derefter male møblerne helt uden en pensel, så de ser godt ud i dit hjem. Man kan i øvrigt sprøjtemale mange forskellige typer materialer. Så skal du ikke skille dig af med gamle møbler for fortsat at bo flot.

Det samme gælder sprøjtemaling af døre. Mange døre bærer præg af at have taget stød fra støvsugeren, og at de måske en gang imellem er blevet smækket i raseri. Selv noget som fugt kan over årene betyde, at dine døre tager skade. De kan dog ligesom møbler både slibes og males, så de igen ser ud som nye.