X
    Categories: Blog

Sådan vælger du et godt gyngestativ

Der er nok ikke mange, der kan sige, at de aldrig har prøvet at gynge før. Det er ligesom én af de ting, alle har prøvet i deres barndom. Spændingen ved at prøve at slå nye højderekorder mod de andre børn på legepladsen, uden at falde af gyngen, og samarbejdet i at gynge to personer på én gynge, var altid et sikkert hit. Uanset hvilken legeplads man var på, kunne man også altid være sikker på, at der altid var ét bestemt legeredskab; nemlig gyngestativet! Langt de fleste børn har også en form for gynge derhjemme i haven eller i gården – om det er på et gyngestativ eller en gynge fra en gren på et træ, er ligegyldigt, bare den er der.

Når du skal købe et gyngestativ er der også nogle forskellige ting du skal være opmærksom på. Jeg har samlet en liste her:

  •        Type af gyngestativ
  •        Gyngestativ med rutsjebane
  •        Type af gynge
  •        Sikkerhed

Type af gyngestativ

Du skal først om fremmest gøre op med dig selv, hvilken type af gyngestativ du har behov for. Der findes både gyngestativer i træ og i jern.

Et gyngestativ i træ er utroligt robust, og kan holde i mange år, hvis du passer det godt. Du kan blandt andet give dit gyngestativ af træ olie, for at beskytte træet mod råd og svamp. Især enderne af stolperne er udsatte, fordi de har en ru overflade, hvor de er blevet skåret på savværket. Du kan også male træet, for at ligge en beskyttende hinde. En lille ulempe ved gyngestativer af træ er også, at de kan knirke en smule, hvis boltene ikke er strammet nok.

Som før nævnt, er et gyngestativ af træ utroligt robust, hvilket især gør det egnede til større og ældre børn. Derfor kan du med fordel købe et i træ, og pleje det godt, hvis du vil spare penge, og nøjes med kun at købe et gyngestativ én gang.

Et gyngestativ i jern er ofte billigere og lettere end gyngestativer i træ. Derfor kan du lettere flytte rundt på det og købe et nyt, hvis det ikke holder så godt længere. Da det er lettere, end et i træ, kan det også være en god ide, at købe et forankringssæt, så gyngestativet kan sættes fast i jorden. Dermed undgår man at stativet vælter, når der gynges på det.

Gyngestativ med rutsjebane

Hvis du vil spare plads i haven, kan du med fordel købe et gyngestativ med rutsjebane. På den måde slipper du for at skulle finde plads til både gyngestativ og en rutsjebane, da begge dele hænger sammen. Gyngestativer med rutsjebane kan både findes af jern og af træ.

Type af gynge

Når du har valgt det stativ, der passer til dit budget og behov, er det tid til at vælge hvilken type gynge der skal på. Du kan selvfølgelig bruge den eller de gynger der følger med til stativet, men du kan også købe andre typer af gynger. Du kan for eksempel købe en redegynge, så børnene kan ligge og kigge op i himlen imens de gynger. Der kan også ofte være flere personer i disse typer af gynger.

Hvis du har små børn, kan du også købe en babygynge, så de kan få glæde af det nye stativ. Disse gynger er lavet, så barnet ikke kan falde ud imens det gynger.

Du kan også købe andre typer af gyngeudstyr, som for eksempel en trapez, ringe eller en swingbag, som er en form for ”pose” barnet kan ligge i og gynge.

admin:
Related Post