Når du får et jobtilbud, så er det vigtigt at du sætter dig godt ind i din ansættelseskontrakt, så du undgår at blive snydt. Ansættelsesvilkår er nemlig ikke blot formalia, der er fastsat af den danske lovgivning, og nogle virksomheder vægter arbejdsforhold som ferie, pension, arbejdstid, barsel osv. højere end andre. Mange af disse punkter er netop ikke reguleret af lovgivningen, og skal aftales mellem dig og din potentiel nye arbejdsgiver. De forskellige ansættelse- og arbejdsforhold er først gældende fra i aftaler det, og det fremgår i selve ansættelseskontrakten.

Ansættelsesretten er muligvis et af de vigtigste retsområder for dig og den virksomhed du ansættes i, eftersom alle arbejdende borgere i Danmark har krav om et bevis af deres ansættelse fra arbejdsgiveren. Når du taler om arbejdsret, så dækker det over forholdet mellem arbejdstager (ansat) og arbejdsgiver. Arbejdsretlige problemstillinger kan derfor dække over mange forskellige områder herunder bl.a. direktørkontrakter, ansættelseskontrakter til timelønnede og funktionærer samt konsulentaftaler.

Du kan læse mere om ansættelseskontrakter for funktionærer og timelønnede her: https://glitnr.com/arbejdsret-og-ansaettelsesret/ansaettelseskontrakter

Væsentlige ansættelsesforhold

I den ansættelseskontrakt er der mange forskellige punkter, som du kan tage stilling til, og bør overveje grundigt, før du takker ja til jobbet. Det er bl.a. arbejdstid og overarbejde, ferie, barsel, barns sygdom, multimedier, løn, lønforhandling og regulering, pension, opsigelse, konkurrenceklausul og kundeklausul.
Jeg vil herunder drøfte nogle af de forskellige punkter, så du ved hvad dine muligheder er.
Muligheder afhænger selvfølgelig af, om du bliver ansat under en overenskomst eller ej. Hvis der henvises til en overenskomst, betyder det, at der allerede er store dele af dine ansættelsesvilkår, som er reguleret og fastlagt i en aftale mellem din arbejdsgiver og en fagforening. Hvis du derimod ansættelses under en individuel kontrakt, så er du blot omfattet af de minimumsregler, som er gældende for funktionær- og ferieloven samt ansættelseskontraktens bestemmelser.

Arbejdstid og overarbejde

De fleste har fastlagt en arbejdsuge på ca. 37 timer, men ofte vil mange være nødsaget til at arbejde yderligere pga. travlhed og andre faktorer. Du har ikke krav på at få mere i løn eller afspadsering ved merarbejde, men du bør som udgangspunkt forsøge at forhandle dig til en aftale, hvor du bliver honoreret for overarbejde. Selvom du ikke får forhandlet dig til yderligere honorering, så kan det anbefales, at du registrer dine overarbejdstimer, sådan at du kan vise det til ledelsen senere hen på året. Det giver et godt grundlag for fremtidige lønforhandlinger, når du kan bevise at der ikke er en sammenhæng mellem arbejdstid og omfanget af arbejdsbyrden – og dermed heller ikke en sammenhæng med din løn.

Ferie

Som nyuddannet har du oftest ikke optjent ferie med løn, og derfor er et oplagt at prøve og forhandle ferie med løn i din første stilling på arbejdsmarkedet. Efter ferieloven har du ret til fem ugers ferie, og ferien optjenes i det kalenderår, der går forud for selve ferieåret. På trods af du ikke har optjent ferie, så har du krav på fem ugers ferie, men her vil perioden så blive fratrukket din løn.

Barsel

Hvis der ikke er nogle tilføjelser ift. barsel i din ansættelseskontrakt om fx fuld løn under graviditet, barsel og adoption, så er udgangspunktet funktionær og barsellovens bestemmelser. De normale bestemmelser giver dig ikke ret til ful løn under orloven, men giver dig ret til fravær fra arbejdet uden at din arbejdsgiver kan gøre noget ved det. Som kvinde kan du dog få halv løn i 4 uger før og 14 uger efter fødslen. Ønsker du en længere orlovsperiode, så vil det være berettiget med barselsdagpenge.

Barns sygdom

Dit barns første og anden sygedag er ikke en bestemmelse i den danske lovgivning, og derfor skal du selv forhandle dig til frihed med løn ved dit barns sygdom. Det er dog sådan at alle offentlige overenskomster har frihed med løn, og det gør sig ledes gældende for langt de fleste private virksomheder med en overenskomst.

Løn, lønforhandling og regulering

I Danmark findes der ingen mindsteløn fastlagt af lovgivningen, og derfor er lønnen, hvad der bliver aftalt mellem dig og arbejdsgiver. Lønnen du modtager afhænger typisk af erfaring, uddannelse samt branche.
Lønforhandling er ikke noget du kan gøre grav på, men det vil oftest fremgå i din kontrakt, hvornår du kan forhandle løn igen. Det anbefales dog at du taler løn minimum én gang om året, og ellers er der selvfølgeligt intet dig hindrer dig i at anmode om en lønforhandling med din chef. Inden du går til en lønforhandling, så kan det anbefales at du forbereder dine belæg for, hvorfor du bør få mere i løn. Det kunne fx være arbejdsindsats, resultater osv.

Pension

Du har ikke ret til pension, og hvis du ikke er omfattet af en pensionsordning i din virksomhed, så bør du selv indbetale en procentdel af din løn hver måned. I stedet for mere løn til en forhandling, så kan pension også være en gode, som du kan bringe på banen.

Gennemgang af ansættelseskontrakt

Har du brug for at få kigget din ansættelseskontrakt igennem eller måske udarbejde en, hvis du er erhvervsdrivende? Så kan jeg klart anbefale at tage et kig på https://glitnr.com/, hvor du har mulighed for at få hjælp til dine juridiske opgaver online. De har et hav af jurister, som står klar med rådgivning online til et fast lavt beløb. Det hele foregår via. deres hjemmeside og platform, hvor du giver en beskrivelse af din opgave, og kan følge hele forløbet af din sagsbehandling online.