Kære følgere,
Så fik vi købt ind til vores nye skur som bliver lavet af træbrædder og som så skal males efterfølgende. Vi købte noget ekstra træ så vi kan lave nogle højbede køkkenhaven – ih hvor bliver det bare fint. J og jeg har diskuteret lidt frem og tilbage om, hvilke grøntsager og urter vi skal have og så selvfølgelig også blomster og buske. Vi vil rigtig gerne have en masse der sætter frugt/er klar på forskellige tidspunkter så vi har noget at høste hele sommeren/efteråret.
Af krydderurter kunne vi godt tænke os noget purløg som altid er lækkert i en kartoffelsalat og så er det nemt at holde, og blomstrer i lang tid! Derudover vil vi forsøge med persille og basilikum som begge er lidt sværere at få til at gro – men nu prøver vi. I hjørnet kommer der en fin rosmarin og en timian som begge er så lækkert at bruge til tilberedning af kød, og det står næsten hele året rundt, så det er lækkert! Derudover har vi snakket om, at have et lille stykke i enden af haven med et par rækker kartofler – vi elsker nemlig alle sammen nye kartofler, og de er så nemme at holde. Af grøntsager har vi snakket om noget kål og forskellige rodfrugter som gulerødder og rødbeder. Hvidløg, løg og forårsløg bliver sat rundt i kanterne, så det kan være med til at holde orme og andre dyr væk! Jeg kunne skrive meget mere om vores køkkenhave – så det kommer i et indlæg for sig selv en anden dag.
Noget af det vigtigste vi skal have lavet er som tidligere nævnt vores skur. Det bliver bygget op i træ med almindeligt tag på og en dør der kan låses, og så skal vi have det malet med noget træbeskyttelse med farve i – to fluer med ét smæk. Vores mænd står for bygningen af skuret og for at ligge fliser i bunden som gulv, så møbler og så videre kan stå tørt og i lær for frost. Der kommer til at blive sat nogle knager op til diverse haveredskaber, handsker og andet tilbehør. Vi mangler dog lige og finde ud af, hvordan vi skal isolere skuret så vi slipper for at få frost derind, da møblerne ikke har så godt af det. Det skal også være 100% vandtæt, da ikke alle ting der skal stå derinde tåler fugt.
Senere i dag står den på at få købt det maling/træbeskyttelse der skal males med samt valg af tag til skuret. Det skal bare være noget der er nemt at sætte op og som selvfølgelig kan holde vand og frost ude – måske vi må isolere med noget rockwool eller lignende for at være helt sikre! Men først skal vi lige have noget frokost – kan efterhånden begynde at dufte mad; tror J har bagt en tærte for der dufter skønt i hele huset. Derefter kører vi alle fire i byggemarkedet og køber de sidste ting vi mangler til rigtigt at kunne komme i gang!
Knus S